Compare Listings

Billeder
Plantegning
Kort

Kammuslingen 6, Købingsmark, 6430 Nordborg

Et helt fantastisk poolhus fra Skanlux med en ualmindelig høj udlejningsprocent. Indtægter på kr. 520.000 incl. forbrugsindtægter.
 
Ejendommen er opført i år 2012, det er løbende blevet plejet og vedligeholdt, og det har en rigtig god udlejning.
 
Der er investeret i jordvarmeanlæg, og ejendommen har derfor et meget fornuftigt varme og elforbrug. Ved udlejningen betales der dog almindelig tarif, og selve jordvarmeanlægget giver på denne måde også et afkast til investeringen.
 
Poolrummet er indrettet med store vinduespartier mod køkken/alrum og spisestue. Indretningen skaber en god fornemmelse af nærhed, selvom rummene er adskilt, og man kan på den måde let holde øje med børnene uden direkte at opholde sig i samme rum. De store vinduespartier er termoglas og sammen med akustiklofterne i både poolrum og stue/køkken sørger de for en god og afslappende atmosfære i begge rum. I poolrummet findes endvidere en stor rund spa, der lynhurtigt kan blive fyldt med varmt vand, idet spa-badet fyldes med varmt vand direkte fra poolen. Endvidere findes både sauna og badeværelse i forbindelse med poolrummet. Bassinet er desuden udstyret med modstrømsanlæg / svømmetræner for motionister, der gerne vil svømme længere strækninger.
 
Huset er udstyret med 6 dobbeltværelser og 3 badeværelser – heraf det ene i poolrummet. Herudover findes et stort fællesrum med billard, fodboldspil m.v. Rummet kan også benyttes som festlokale. Billard bordet kan konverteres til bordtennis på et øjeblik ved hjælp af en bordplade, der fikst er monteret på en væg. Over fællesrummet findes en stor hems / legerum til børnene. Rummet er tillige udstyret med madrasser og TV, således at børnene kan ha’ deres egen fjernsynsstue.
 
I forlængelse af køkken / alrummet findes en rummelig dagligstue med udgang til en stor flisebelagt terrasse, hvoraf en del er overdækket. Haven er anlagt med græsplæne og legeplads for børnene.
 
I forbindelse med udlejningen har sælger kontakt til en pedel, der styrer både rengøring på skiftedage og evt. henvendelser fra lejere angående evt. mangler eller defekt udstyr i huset. Sælger har ingen opgaver overhovedet i forbindelse med udlejningen.
 
Ejendommen sælges fuldt møbleret og med alt udstyr. Herunder skal nævnes at møbler, hårde hvidevarer m.v. i huset løbende er blevet udskiftet således, at der hele tiden har været en meget høj standard – og der er også løbende blevet frisket op med ny maling. Alt fremtræder derfor meget velholdt og med en høj standard. Udvendigt er hele facaden på bygningen også løbende blevet malet, og samtlige sålbænke er blevet forsynet med zink.
 
Såfremt det har interesse at læse mere omkring udviklingen i området – her tænkes på Nordals Ferieresort med ny marina, opførelse af wellnes hotel, oplevelsespark m.v. – så kan man hente materiale ved at følge dette link: https://www.nordborgresort.dk/

Boligtype
Fritidsbolig
Kontantpris
4.245.000 kr.
Tjek boliglån
Boligareal
230 m2
Grundareal
1502 m2
Antal rum
8
Byggeår
2012
Ejerudgift pr. md.
2.821 kr.
Sagsnummer
820000107

Kontakt os

Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Vælg venligst en dato
Mange tak for din besked, vi kontakter dig for at aftale nærmere
Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail såfremt du har bedt om det
Mange tak for dig bud, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.