Compare Listings

Billeder
Plantegning
Kort

Dærupvej 66, Dærup, 5620 Glamsbjerg

Hesteejendom med tilhørende erhverv ved Glamsbjerg på Fyn  

 
 
Ude på landet – tæt på byen. Idyllisk beliggende landejendom på 8,5 ha kun 700 m fra bygrænsen til Glamsbjerg.
 
Smuk ældre landejendom oprindeligt opført i år 1900, og som i dag fremstår med flotte pudsede facader, hvide vinduer og sortglaseret tegltag. Den private adgang til ejendommen er separeret fra heste- og erhvervsdelen og virker hyggelig og idyllisk. En flot fjernstyret smedejernslåge åbner for adgang til gårdspladsen, hvorfra der er adgang til såvel stuehus og garage med plads til to biler og en lille løsdriftsstald. Desuden er der indgang til en længe til almindelig opmagasinering og til staldlængen som ligger i forlængelse af ridehallen. Allerede i gårdspladsen har man udsigt over foldene ved siden af og bag huset.
 
Haven bag huset er rigtig smuk med store rododendronbuske og gamle træer. Den gamle blodbøg blev efter sigende plantet i forbindelse med stavnsbåndets ophævelse i 1788. Foldene bag gården er placeret direkte op til bygningerne og haven. Bagest i haven er anlagt en ridebane, så man fra haven kan følge med når banen skridtes af. Ridebanen er omgivet er store træer og alt fremtræder virkelig idyllisk. Der er lavet dræn under ridebanen, og bag den findes flere folde. Det samlede grundstykke rundt om ejendommen udgør 5,5 ha. De sidste 3 ha ligger ca. 1.000 m fra ejendommen ad lille smal vej og udgør både mose, skov og græsmark. Der findes vand på de 3 ha og markdelen er blevet benyttet til folde i sommerperioden.
 
Indkørsel nr. 2 giver adgang til såvel hestedelen som til erhvervsdelen. Erhvervsdelen består af en godt 500 kvm stor hal med kontor, mødelokale og separat kundeparkering foran hallen ud mod gaden. Hallen er isoleret og opvarmes ved kalorifere og der er lagt almindelig varme (radiatorer) ind på kontoret. Der er stor rulleport på siden af hallen og anvendelsesmulighederne er mange. Den bageste del af hallen anvendes som maskinhus.
 
Hestestalden ligger lige ved siden af erhvervshallen, men med adgang fra bagsiden af hallen. Erhvervsdelens kundeparkering og adgang til kontor/mødelokale er således adskilt fra hestedelen, og der er i gården bag hallen masser af plads til hestetrailere, vaskeplads m.v. Samtidig er stalden praktisk placeret således, at hestene næsten har direkte udgang til foldene – kun lige en tur over gårdspladsen og forbi ridebanen. Stalden er indrettet med 12 bokse + 2 plagebokse. Herudover findes 2 opvarmede sadelrum, foderrum, vandspiltov og rytterstue med køkkenniche. Alt fremtræder pænt og velholdt med bl.a. flotte Royal hestebokse.
 
Ridehallen har indgang direkte fra hestestalden. Den måler indvendigt ca. 18×30 m, den har fiberbund og vandingsanlæg i loftet.
 
Stuehuset er med sine 390 kvm meget rummelig, men samtidig virkelig hyggeligt indrettet. Køkken og spisestue er perfekt placeret med udgang til den store træterrasse bag huset. Køkkenet er særdeles velfungerende med god arbejdsplads og ekstra stort viktualierum bag køkkenet. Stuen er opdelt i 2 mindre afdelinger – adskilt af en halvvæg med indbygget bio-pejs – og virker på den måde rigtig hyggelig. Fra stuen er der udgang til samme store træterrasse som fra køkken. Den store træterrasse fungerer som en integreret del af huset og er indrettet med spiseafdeling, grillplads i midten og lounge. Terrassen er vestvendt og kan nydes hele eftermiddagen og aftenen – se billede med solnedgang. I stueplan findes i øvrigt 2 værelser/kontorer samt gæstetoilet, badeværelse, stort bryggers og depotrum. 1. salen er indrettet med 4 store værelser, badeværelse og opholdsstue – sidstnævnte kan også indrettes i flere rum efter behov.
 
Glamsbjerg byder på flere skoler (op til 10. klasse), SFO, børnehave, ungdomshus, gymnasie med både studenter og handelsskole, svømmehal, biograf, supermarkeder og er et lokalsamfund i god udvikling. Fra ejendommen er der ca. 2.000 m til skole og børnehave og skolebussen kører i øvrigt også lige forbi gadedøren. Der er mindre end 20 km til fynske motorvej ved Vissenbjerg eller Aarup og 27 km til Odense centrum.

Boligtype
Lystejendom
Kontantpris
7.495.000 kr.
Tjek boliglån
Boligareal
370 m2
Grundareal
85311 m2
Antal rum
9
Byggeår
1900/2001
Ejerudgift pr. md.
3.721 kr.
Energimærke
F
Sagsnummer
82PW-000771

Kontakt os

Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Vælg venligst en dato
Mange tak for din besked, vi kontakter dig for at aftale nærmere
Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail såfremt du har bedt om det
Mange tak for dig bud, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.