Compare Listings

Tolstrup Allé 2, 7000 Fredericia

  • Auther Image by
  • 18/08/2021
  • 0
  • Beskrivelse
  • Detaljer
  • Kort
  • Plantegninger
  • Dokumentation

Beskrivelse

Natur- og jagtejendom i Elbodalen - 10 min. fra Fredericia Centrum


Fantastisk beliggenhed midt i noget af den smukkeste natur
 der findes omkring Fredericia - nemlig Elbodalens smukke bakker,  dale, søer og vandløb. Ejendommen ligger direkte ned til Sprang Å, der løber fra Vejle Fjord gennem det skønne Rands område, forbi Kongsted Søerne og ud i Lillebælt ved Gudsø Vig.

Ejendommen er smukt beliggende mellem Rands Fjord og Kongsted Søerne. Hele strækningen gennem Elbodalen er velkendt for det meget rige dyreliv, og her er næsten heller ingen grænser for hvad den ca. 95.000 kvm store bakkede grund kan byde på. Grundstykket er sammensat af blandet skov, mark og eng og dagligt opleves rådyrene i haven, sammen med harer og fasaner - også helt tæt på huset. Her kan du også opleve ræve, grævlinge samt et væld af forskellige fuglearter - ja, selv de store prægtige havørne. Havørnene holder til ved Rands Fjords i fuglereservatet, som ligger tæt på ejendommen. I de sene aftentimer og om natten er det uglerne du kan opleve, når de er på jagt efter bytte. Krondyr og dådyr kommer også på besøg i området og i haven - så her er alt for naturelskere.

Stuehuset er opført i år 1882, og er gennemgribende renoveret. De 222 kvm bolig er lige til at flytte ind i, og udvendigt står både tag og facade fuldstændigt skarpt og meget vel vedligeholdt. Hele 1. salen er bygget ca. år 2001, hvor der også blev lagt nyt tag på huset. Samtidig blev køkken/alrum udvidet med det mål, at få en mere moderne planløsning med store sydvendte og lyse rum. 

Her er god plads til børnefamilien med 4 soveværelser, 2 badeværelser, køkken/alrum og stue. Fra både stue og køkken/alrum har du let adgang til en stor fliseterrasse, der er anlagt rundt om huset - både mod syd/vest og mod syd/øst. Fra køkkenet kan du gå direkte ud på den syd/østlige, overdækkede terrasse og nyde morgenkaffen og dagens første solstråler. Formiddage og aftener kan solen nydes på den syd/vest vendte terrasse, hvor der er plads til grill og gæster. Fra terrassen kan du gå lige ind i stue og køkken/alrummet, hvilket gør den til en forlænget del af boligen det meste af sommeren.

Bagerst i huset er der 2 gode rum (tidligere stald), hvor du kan dyrke dine mindre sysler / hobby. Herfra er der dør ud til carporten på 32 kvm.  Har du brug for mere plads, er der også et 82 kvm stort værksted med 2 store skydeporte og en uudnyttet 1. sal.  Evt. større maskiner kan parkere under tag på en 60 kvm åben udhusbygning lige ved værkstedet.

Drømmer du om husdyr, er her rig mulighed for både høns, får, heste og meget andet.

Så meget natur - så meget plads (både ude og inde) - og så tæt på byen, indkøb, skoler m.v.

Det er både unikt og sjældent udbudt.

  • Pris: 4.995.000 kr.
  • Udbetaling: 250.000 kr.
  • Ejerudgift pr. md.: 1.983 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 18.925 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 16.403 kr.
  • Tjek Boliglån
  • Boligareal: 222 m2
  • Værelser: 6
  • Grundareal: 95.656 m2
  • Areal andre bygninger: 174 m2
  • - Heraf areal carport: 32 m2
  • - Heraf areal garage: 80 m2
  • - Heraf areal udhus: 62 m2
  • Energimærke: D
  • Vame: Centralvarme med én fyringsenhed
  • Boligtype:
  • Byggeår 1882
  • Zonestatus: Landzone

Kort

Plantegninger

Dokumentation

Salgsopstilling

Kontaktinformation

KONTAKT OS
Liebhaverboliger Danmark
+45 30 50 6000

Tilkendegiv interesse for denne bolig