Compare Listings

  • Beskrivelse
  • Detaljer
  • Kort
  • Plantegninger
  • Dokumentation

Beskrivelse

LANDEJENDOM MED SOMMERHUS STATUS

EGEN STRAND - 15.139 KVM GRUND - DIREKTE TIL FØNS VIG, LILLEBÆLT

GOD UDLEJNING - CA. KR. 120.000 P.A. + INDTÆGTER PÅ EL OG VAND CA. KR. 23.000  


Drømmer du om et helt specielt sted på landet og med direkte adgang til stranden - så har du her en mulighed, hvor der oven i købet er et månedligt tilskud til økonomien i form af udlejning gennem bureau.

Ejendommen er en gammel landejendom opført i år 1917 med stuehus, to sidelænger og en ladebygning. Hertil en pragtfuld have med mange gamle frugttræer, masser idyl og ikke mindst frisk luft. Ejendommen ligger nemlig på en halvø, hvor der er vand på 3 sider - så havluften mærkes uanset om vinden er i syd, vest eller nord.

Stuehuset er på 200 kvm fordelt på stueplan og 1. sal. I stueplanet er indrettet en stor stue, der har et kæmpe vinduesparti med terrassedøre mod terrasse / have og kik ned til stranden. Herudover findes et køkken og 2 dobbelt værelser med et tilhørende badeværelse. Indgangen er lavet med en stor hall med trappe til 1. sal og med adgang til endnu et badeværelse med bruseniche og spa.

På 1. sal er der et stort repros indrettet som hyggestue, hvorfra der er udgang til altan mod haven og mod Føns Vig. En stor kvist med bredt vinduesparti har udsigt til Tybrind Vig, der ligger på den anden side af halvøen. Herudover findes 4 dobbeltværelser og et lille pulterum.

Den ene af de to længer er indrettet som et anneks, hvor der ud over garagen også findes et fællesrum med dobbelt terrassedør til gårdspladsen. Herudover er der indrettet et stort badeværelse med spa og selve indgangen er indrettet med køkkenbord med ovn, køleskab, skabe m.v.  -  ikke som et fuldstændigt køkken, men blot som lidt ekstra faciliteter. Fra fællesrummet findes trappe til 1. sal med et stort værelse (p.t. indrettet som kontor) samt til yderligere to værelser.

Anneksbygningen er trods sin pæne indretning ikke er registreret som bolig, og værelserne har været anvendt som kontor og som ejerens egen private afdeling. Det er ikke undersøgt, om godkendelse kan opnås med henblik på indretning af flere værelser til udlejning.

Den sidste længe står indvendigt som en gammel staldbygning - her er der frit slag for kreativiteten til evt. nyindretning.  I forbindelse med staldlængen findes en gammel ladebygning med en høj port fra havesiden. Her er der let mulighed for indretning af evt. garage med plads til min. 3 biler.

  • Pris: 3.595.000 kr.
  • Udbetaling: 180.000 kr.
  • Ejerudgift pr. md.: 2.718 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 15.569 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 12.886 kr.
  • Boligareal: 200 m2
  • Værelser: 12
  • Grundareal: 15.139 m2
  • Areal andre bygninger: 332 m2
  • Energimærke: Ikke oplyst
  • Vame: Varmepumpe
  • Boligtype:
  • Byggeår 1917
  • Zonestatus: Landzone

Kort

Plantegninger

Dokumentation

Salgsopstilling

Kontaktinformation

KONTAKT OS
Liebhaverboliger Danmark
+45 30 50 6000

Tilkendegiv interesse for denne bolig