Compare Listings

  • Beskrivelse
  • Detaljer
  • Kort
  • Plantegninger
  • Dokumentation

Beskrivelse

ARKITEKTENS EGET HUS - DIREKTE TIL LILLEBÆLT

HØJT BELIGGENDE PÅ SKRÅNING - STOR SVÆVENDE ALTAN MED 180 GR. PANORAMAUDSIGT

UDSIGT MOD ÆBELØ, NORDFYN, RØJLE KLINT OG STRIB MED LILLEBÆLTSBROEN I BAGGRUNDEN.

Bedste beliggenhed for enden af lang indkørsel og tilbagetrukket fra Fælledvej. Bygget på skråning med stueplanet ca. 20 meter over havet og en helt fantastisk udsigt - både ude og inde. Byggeriet er fremskudt i forhold til omgivelserne, så både altaner, terrasser og baghave er fuldstændig ugenerede og private. 

Huset er bygget på 173 kvm i stueplanet med en underetage på yderligere 169 kvm. I stueplanet er der udgang til terrasser fra både stue, køkken/alrum og fra værelserne. Åbnes terrassedørene kan man fra alle rummene slappe af til lyden af bølgeskvulp. I soveværelset kan lyden endda kombineres med en afslappende tur i spabadet, som er nedsænket i gulvet foran de store vinduer mod Lillebælt.

I midten af huset findes et rum, hvorfra der er adgang til alle rum i hele stueetagen. Dette rum i centrum er lavet med store ovenlysvinduer, og er i øvrigt ellers indrettet som en kombination af gang, bryggers, vaskerum, skabsrum, arbejdsrum med køkkenbord og vask / grovkøkken.

Køkken/alrum er indrettet i åben forbindelse med stuen - dog adskilt således at stuen ligger et niveau lavere end køkkenet. Gulvet i køkkenet er belagt med kinesisk skiffer, hvilket også danner trappen ned til stuen. Køkkenet er et særdeles velfungerende HTH køkken med masser af skuffer, sokkelskuffer, matterede glasskabe med indbyggede spots og stor arbejds-ø. Fra køkkenet er der udgang til terrasser på begge sider af huset. Køkkenet deler således morgenterrassen (mod øst) med soveværelset - så der er ikke langt mellem morgenkaffe på terrassen og morgenkaffe på sengen.

Udsigten mod Lillebælt vender syd-øst og stuen har således vinduer både mod syd-øst og mod syd-vest. På begge sider er panorama vinduerne lagt ud fra husmuren i en stor karnap med glas fra gulv til loft - samt ovenlys. Det giver en fantastisk lyseffekt, men det giver også et bredere view / 180 gr. panorama.

Ved siden af entré er der indrettet et lille arbejdsværelse, der samtidig fungerer som trapperum til underetagen. I underetagen er der indrettet 169 kvm højloftede rum med mange forskellige anvendelsesmuligheder. Underetagen er som stueplanet bygget i forskudte niveauer, og der er således bygget en lille trappe ned til et stort kontor (et rum tilsvarende stuen på etagen oven over). I kontoret er der store vinduespartier mod Lillebælt og selvsagt en fantastisk udsigt.

Foran huset er der ved indkørslen opført 60 kvm garage / værksted med store vinduespartier, så man kan nyde den flotte udsigt over Lillebælt fra værkstedet. I sammenhæng med garagen er yderligere bygget en dobbelt carport på 41 kvm. Fra carport og garage er der anlagt fliser og trapper ned til huset, ligesom der er lagt fliser hele vejen rundt om huset. På vestsiden er der anlagt flere store terrasser, hvorfra der er den flotteste udsigt over Lillebælt - og man er stadig helt ugeneret grundet den fremskudte placering af bygningen.

Bag huset mod vandet er anlagt en næsten vedligeholdelsesfri have. Alle skråninger er beplantede med Cotoneaster, der hverken skal klippes eller passes. Der er bygget en trappe med trin i lærketræ fra huset og ned gennem baghaven - helt ned til stranden - ca. 85 trin. Undervejs findes flere niveauer med græsplæne og frugttræer. Bagest i haven er der en havelåge med direkte udgang til en fantastisk badestrand.

  • Pris: 14.995.000 kr.
  • Udbetaling: 750.000 kr.
  • Ejerudgift pr. md.: 5.840 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 63.422 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 52.938 kr.
  • Boligareal: 173 m2
  • Værelser: 3
  • Grundareal: 2.287 m2
  • - Areal kælder: 169 m2
  • Areal andre bygninger: 110 m2
  • - Heraf areal carport: 41 m2
  • - Heraf areal garage: 60 m2
  • Energimærke: B
  • Vame: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg)
  • Boligtype:
  • Byggeår 2005
  • Zonestatus: Byzone

Kort

Plantegninger

Dokumentation

Salgsopstilling

Kontaktinformation

KONTAKT OS
Liebhaverboliger Danmark
+45 30 50 6000

Tilkendegiv interesse for denne bolig