Compare Listings

  • Beskrivelse
  • Detaljer
  • Kort
  • Plantegninger
  • Dokumentation

Beskrivelse

BLIV ÉT MED NATUREN - MIDT I NATIONALPARK THY

BO MIDT I LYNGKLÆDTE BAKKER - TÆT VED VESTERHAVET


Gennemrenoveret og fuldstændigt indflytningsklart hus / fritidsbolig beliggende i den smukkeste natur lige i hjertet af Nationalpark Thy - kendt som Danmarks største vildmark. Privat vej uden offentlig færdsel med motorkøretøjer, og direkte til åbne klitlandskaber - ca. 4.400 kvm stort set vedligeholdelsesfrit grundstykke hyggeligt omgivet af høje fyrretræer, der både giver læ og hyggeligt miljø omkring ejendommen.

195 kvm egoistisk indrettet bolig i 2 plan og herudover 49 kvm atelier. Alt istandsat i en harmonisk sammenhængende stil, der får enhver til at føle sig hjemme på et splitsekund.
 
Harmonien fortsætter udendørs, hvor der er anlagt flere hyggelige terrasser rundt om huset. Overfor huset har ejeren indrettet et 49 kvm stort atelier, der ligesom huset er omgivet af høje træer, der er med til at skabe det hyggelige miljø omkring hele ejendommen.
Rundt om ejendommen findes store vidder af lyngklædte bakker. Efter en spadseretur på ca. 1.400 m står man på toppen af yderste klitrække, hvorefter en bred hvid sandstrand åbner sig så langt øjet rækker. Naturen her er helt fantastisk, og det er ikke ualmindeligt at man på turen løber ind i både kronvildt og råvildt. Kæmpestore havørne kan opleves hele året, og ved flere af de store søer, der gemmer sig i klitrækkerne, kan man opleve den berømte "tranedans".

Se meget mere omkring oplevelser og aktiviteter i Nationalpark Thy - klik her.

Huset er gennem de seneste 5 - 10 år gennemgribende renoveret. Taget er skiftet, næsten alle vinduer er af nyere dato og indvendigt har der været gravet ud og isoleret nedefra. Materialevalget er meget velovervejet, og der er ikke blevet gået på kompromis nogen steder.
Indretningen er med stort køkken/alrum, en rummelig stue med charmerende karnap og brændeovn, soveværelse med walk-in og tilhørende stort badeværelse på 1. salen, endnu et badeværelse i stueetagen, bryggers/grovkøkken, fyrrum m.v. og en hems / isoleret opbevaringsafdeling på 1. sal af sidebygningen.

Den separate træbygning med atelier, er indrettet som ét stort arbejdsværelse med hyggelig brændeovn. Bygningen kan nemt ændres til anden brug, hvis der er behov for hobby, erhverv, gæsteovernatning eller lignende.

Der er ingen bopælspligt på ejendommen, og den kan derfor anvendes både som helårsbolig og som fritidsbolig. Udvendigt er der ikke meget at passe, idet en stor del af arealet står som naturgrund.

Ring allerede i dag og aftal et tidspunkt for fremvisning af ejendommen - og måske også en guidet tour i Nationalpark Thy.
Vi træffes alle dage i tidsrummet kl. 10.00 - 20.00 på tlf. +45 30 50 60 00.

  • Pris: 3.285.000 kr.
  • Udbetaling: 165.000 kr.
  • Ejerudgift pr. md.: 1.406 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 13.929 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 11.592 kr.
  • Tjek Boliglån
  • Boligareal: 195 m2
  • Værelser: 4
  • Grundareal: 4.403 m2
  • - Areal kælder: 7 m2
  • Areal andre bygninger: 49 m2
  • - Heraf areal udhus: 49 m2
  • Energimærke: E
  • Vame: Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr
  • Boligtype:
  • Byggeår 1923
  • Zonestatus: Landzone

Kort

Plantegninger

Dokumentation

Salgsopstilling

Kontaktinformation

KONTAKT OS
Liebhaverboliger Danmark
+45 30 50 6000

Tilkendegiv interesse for denne bolig