Compare Listings

Nyhed
Billeder
Plantegning
Kort

Tangmosen 3, Strib, 5500 Middelfart

UDSIGT OVER LILLEBÆLT – 100 METER TIL VANDKANTEN – 100 M TIL STRIB ROKLUB OG KAJAKKLUB

Perfekt beliggenhed ved stranden i Strib – lettere tilbagetrukket i forhold til strandvejen og i et let forhøjet niveau i forhold til stranden. 50 m er der til strandarealet og efter yderligere 50 m står man med fødderne i vandet. Lige ved siden af ligger Strib ro- og kajak-klub, så er du til vandsport er her alle muligheder. Måske er det en frisk morgendukkert der tæller i din hverdag eller bare en afslappende fisketur på bæltet – jollen kan du ha’ liggende på stranden. Se mere om roklubben her: https://www.stribroogkajakklub.dk/

Huset er på 219 kvm fordelt på stue og 1. sal. Herudover er der 40 kvm god og højloftet kælder, som er anvendelig til hobbyrum, vaskerum, viktualie m.v. Bag huset findes garage/udhus opført i træ på samlet 58 kvm. Alt fremtræder velbygget og velholdt – dog ændrer tidens tand på design, farver og indretning, så her er også mulighed for at sætte sit eget præg.

Stueplanet indeholder entré med kinesisk skiffergulv, køkken i mahogni og granit, stue med flot parketgulv, 2 værelser med udsigt til bæltet og et rummeligt badeværelse. Stuen er meget stor og her er rig mulighed for at udvide nuværende køkken til køkken/alrum og herefter stadig ha’ en god og rummelig stue foruden. Fra stuen er der udgang til en stor syd/vest vendt og meget flot terrasse med skifferbelægning. Herfra kan udsigten nydes direkte mod Lillebæltsbroen og bæltet.

1. salen alene er på 92 kvm. Den er først og fremmest indrettet med soveværelse og badeværelse. Resten er indrettet som een stor stue med udgang til 2 altaner. Den ene altan findes i husets endegavl og en nyere altan er indbygget i en stor kvist med glasparti mod bæltet. Kvisten er en ændring som nuværende ejer har tilført huset nogenlunde samme tid som taget blev skiftet. Det store rum åbner op for mange forskellige muligheder mht. indretning. Det kan være ekstra værelser, multirum for hele familien, arbejdslokaler til liberalt erhverv – bestem selv hvordan du vil anvende et lokale på ca. 65 kvm med panoramaudsigt over Lillebælt.

Området er i sig selv et af de smukkeste steder i landet. Der findes næsten uendelige muligheder for at nyde naturen – både i skov og ved vand. Man kan fra altanen følge marsvinene lege i bæltet, og ved det årlige “Rock under broen” har man første parket. Lystbådehavnen ligger kun 500 meter fra huset, og den hyggelige bymidte og havnefront i Middelfart nås på kun få minutter.

Boligtype
Villa
Kontantpris
4.995.000 kr.
Tjek boliglån
Boligareal
219 m2
Grundareal
800 m2
Antal rum
6
Byggeår
1972/1989
Ejerudgift pr. md.
3.564 kr.
Energimærke
C
Sagsnummer
820000238

Kontakt os

Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Vælg venligst en dato
Mange tak for din besked, vi kontakter dig for at aftale nærmere
Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail såfremt du har bedt om det
Mange tak for dig bud, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.