Compare Listings

Billeder
Plantegning
Kort

Sølund 3, Korinth, 5600 Faaborg

Erhvervsejendom som feriebolig – ingen bopælspligt – m
uligt at erhverve for virksomhed

 
Benyttelse som feriebolig, B&B, udlejning, konference, kurser, teambuilding, stress-klinik og meget, meget mere.

Området:

Huset er beliggende i et fantastisk naturområde med store fredede arealer. Grundens ca. 6.500 kvm er placeret direkte op ad skoven, og der findes stier ned til Brændegård Sø, som kun ligger ca. 300 meter fra huset. Brahetrolleborg skovene strækker sig over et stort område rundt om både Brændegård Sø, Nørresø og op til Brahetrolleborg Slot og avlsgård. Fra Faaborg er der kun ca. 10 km til ejendommen. Tæt ved Brændegård Sø fører en mindre befærdet vej gennem området, hvorefter man følger en lille grusvej ca. 700 m ind gennem skoven. Her er ingen trafik – kun virkelig fred og idyl, og rig mulighed for total afstresning.

Naturen er tæt på, og dagligt opleves både fasaner, harer, råvildt og dåvildt. Havørnen svæver elegant over ejendommen med sit imponerende store vingefang, idet Brændegård Sø er et eftertragtet yngleområde for mange forskellige fuglearter.

Indretning:

Stueplanet er indrettet med en stor entré/hall med trappe til 1. sal og adgang til toilet. Direkte fra entré er indrettet stor spisestue med plads til ca. 20 gæster ved 4-personers borde. Bag spisestuen er der separat køkken med egen indgang fra gårdsplads/indkørsel (velegnet til stort indkøb). Fra entré er der også indgang til pejsestue, der virkelig emmer af landlig hygge. Endvidere 2 rummelige dobbeltværelser – med hvert sit toilet og badeværelse.
1. salen er indrettet med 3 rummelige dobbeltværelser – hvert med eget toilet og badeværelse – samt et ekstra værelse/kontor.
Grunden er på ca. 6.500 kvm og ligger direkte op ad skoven og kun ca. 300  meter fra Brændegård Sø. I baghaven er indrettet et udhus med stort badeværelse med indgang til sauna og hyggelig delvist overdækket terrasse. Der er opsat hestefolde bag ejendommen, men der er i øvrigt uanede anvendelsesmuligheder – alt efter virksomhedstype og ønsker om udfoldelser på arealet.

Tidligere anvendelse som B&B

Ejendommen har tidligere været anvendt som B&B i en kortere årrække. I denne periode blev der omsat for ca. kr. 378.000 årligt.

Standarden:

Huset er gennemgribende renoveret i år 2016-2017, og alt er virkeligt flot udført håndværksmæssigt. Udvendigt og indvendigt fremtræder alt perfekt og meget repræsentativt og er fuldstændigt klart til at føre dine drømme ud i livet. 

Om Skyttegården

Skyttegården blev bygget år 1788, og var bolig for Brahetrolleborgs skytte. 1788 var samme år som Stavnsbåndet blevet ophævet.
 
Ejendommen blev i 1960 efter et generationsskifte på Brahetrolleborg overdraget til en arving, som fik ejendommen moderniseret og indrettet i engelsk herregårdsstil efter vejledning fra indendørsarkitekt Ebbe Berner. Berner var bl.a. tilknyttet Udenrigsministeriet og indrettede eksempelvis flere ambassader rundt om i verden.
 
Ejendommen blev i 2016 købt af Jens Toft, som efter overtagelsen har totalrenoveret huset. Såvel den udvendige som den indvendige renovering er gjort med respekt for det gamle hus og historien omkring stedet. 
Naturligvis er Skyttegården ”ikke-ryger-hus” !

Læs mere omkring Skyttegården, indretning af værelser og oplevelser i nærområdet – se nedenstående links.

Links:

  • Historien om Skyttegården – klik her
  • Mere uddybende omkring indretningen af huset – klik her
  • Oplevelser i nærområdet – klik her

 
Afstande:

  • Faaborg ca. 10 km
  • Svendborg ca. 20 km
  • Odense ca. 30 km
  • Svendborgmotorvejen ca. 15 km
Boligtype
Villa
Kontantpris
4.875.000 kr.
Tjek boliglån
Boligareal
289 m2
Grundareal
6446 m2
Antal rum
9
Byggeår
1788
Ejerudgift pr. md.
2.047 kr.
Energimærke
F
Sagsnummer
82PW-000625

Kontakt os

Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Vælg venligst en dato
Mange tak for din besked, vi kontakter dig for at aftale nærmere
Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail såfremt du har bedt om det
Mange tak for dig bud, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.