Compare Listings

Billeder
Plantegning
Kort

Slåenvej 6, Høll, 7080 Børkop

KVALITETSHUS 5 MIN.´S GANG FRA HVIDBJERG STRAND

 
 
Roligt beliggende på stille vej uden gennemgående trafik. Hus fra oprindeligt år 1966, som er total ombygget / næsten nybygget i 2006. Samme familie har beboet huset siden – og de har passet rigtigt godt på det. Alt fremtræder rigtigt pænt og velholdt og lige til at flytte ind i – kun farvevalg og andre kosmetiske ændringer kan evt. ønskes af kommende ejere.
 
Området er mest kendt for den store hvide klit, der med sine 34 meter på toppen, giver de besøgende den smukkeste udsigt over Vejle Fjord. Fladstranden betragtes som een af de bedste badestrande i området – især for de mindste da den er meget børnevenlig.
Der er lige knap 600 m fra indkørslen til vandkanten på stranden. Indkøb findes både i Egeskov og Gårslev indenfor ca. 2.500 m. Herudover findes alt i supermarkeder m.v. i både Fredericia og i Børkop – begge ca. 10 min.’s kørsel fra huset. Folkeskolen i Gårslev ligger ca. 3 km fra huset og har klasser op til 9. klasse og SFO.
 
Huset indeholder i stueplan et stort køkken/alrum i åben forbindelse med stuen, hvorfra der er udgang til en overdækket terrasse på ca. 25 kvm. Terrassen er sydvendt, har indbygget loftbelysning og der er adgang til stor græsplæne / have. Bag køkkenet findes et stort bryggers med udgange til både indkørslen og til garage og redskabsrum på bagsiden af huset.
I trappehallen til 1. sal er der adgang til et lækkert badeværelse. På 1. salen findes soveværelse med eget badeværelse, 2 store børneværelser, 2 mindre værelser – velegnede til kontorer – samt en fælles stue/legerum/TV-rum.
 
Huset er opvarmet med luft-vand varmepumpe, og der er gulvvarme i hele huset – både i stueplan og på 1. sal. Herudover er der installeret varmegenindvindingssystem fra Genvex, så der er altid et rigtigt godt og sundt indeklima. Helt nyt energimærke anslår årligt varmeforbrug til kr. 7.300 og angiver karakteren A2010.
 
Carporten er sammen med redskabsrummet muret op samtidig med at huset blev renoveret i år 2006. Der er efterfølgende monteret rulleport således, at der er lukket af mod gaden. Vinduer og yderdøre i huset er lavet af mahogni (dog ikke Velux vinduer på 1. sal) og alt fremtræder meget gedigent og velbygget.

Boligtype
Villa
Kontantpris
2.575.000 kr.
Tjek boliglån
Boligareal
177 m2
Grundareal
1000 m2
Antal rum
7
Byggeår
1966/2006
Ejerudgift pr. md.
2.388 kr.
Energimærke
A2010
Sagsnummer
820000011

Kontakt os

Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Vælg venligst en dato
Mange tak for din besked, vi kontakter dig for at aftale nærmere
Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail såfremt du har bedt om det
Mange tak for dig bud, vi vender tilbage hurtigst muligt.
Tak for din besked, vi vender tilbage hurtigst muligt.